Vedtægter for IPA´s Sociale Fond

International Police
Association
Sektion Danmark
Vedtægt for Den Sociale Fond.
§ 1
Fondens navn er International Police Association,
Sektion Danmarks Sociale Fond, der blev stiftet på Landsmødet den 15. april 1989.
§ 2
Fondens hjemsted er Københavns
Kommune.
§ 3
Fondens formål er;
-at yde hjælp til IPA medlemmer
og deres familier i katastrofesituationer,
-at yde hjælp til IPA medlemmer
eller deres efterladte, når et IPA medlem er invalideret eller afgået ved døden,
-at afvikle sociale
feriearrangementer for børn og unge, hvis forældre er medlemmer af IPA
-at yde anden humanitær hjælp
efter godkendelse af hovedbestyrelsen.
§ 4
Den sociale Fonds aktiviteter finansieres ved hjælp af
midler
-der som donation eller ved
testamentarisk bestemmelse overlades til IPAs Sociale Fond,
-der indsamles blandt medlemmer
af IPA,
-der meddeles fra private Fonde
og lignende.
Den Sociale Fonds formue og afkast deraf er henlagt
til de i § 3 nævnte formål.
§ 5
Den Sociale Fond forpligtes ved sig underskrift af 2
bestyrelsesmedlemmer efter afgørelse jfr. § 8.
§ 6
Den Sociale Fond hæfter kun for sine forpligtigelser
med den til enhver til hørende formue.
§ 7
Bestyrelsen består af 3 personer, valgt blandt
medlemmer af IPA Danmark.
Formanden for bestyrelsen er den til enhver tid
værende formand for 3. kommission.
De 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af
Hovedbestyrelsen på det 1. HB-møde i alle lige år. Det ene bestyrelsesmedlem skal være udpeget af
forretningsudvalget.
§ 8
Beslutninger i bestyrelsen træffes i enighed. Såfremt
enighed ikke kan opnås, laves indstilling til Hovedbestyrelsen, der så træffer afgørelsen.
§ 9
Der påhviler ikke Fondens bestyrelse nogen personlig
hæftelse.
§ 10
Regnskabsåret er kalenderåret. IPA Sektion Danmarks
hovedkasserer fører regnskabet. Regnskabet forelægges IPAs valgte revisorer hvert år senest den 15/2. Det
reviderede regnskab udsendes årligt til hovedbestyrelsesmedlemmerne senest 1. marts.
§ 11
Ændring af vedtægterne kræver tilslutning fra et
flertal af hovedbestyrelsesmedlemmerne.
Ændringerne fremlægges til orientering på det første
efterfølgende Landsmøde.
§ 12
I tilfælde af Fondens nedlæggelse, skal formue med
tilslutning fra et flertal af bestyrelsens medlemmer og med godkendelse fra Hovedbestyrelsen anvendes til
socialt arbejde blandt børn og unge.
Denne vedtægt træder i kraft den 20. oktober 1997
efter vedtagelse i forretningsudvalget.
Vedtægten erstatter tidligere vedtægt, der blev
vedtaget på Landsmødet den 15/4 1989.
Senest ændring blev vedtaget på HB mødet den 7.oktober
2000.
|