|

Postadresse: Faaborgvej 264, 5700 Svendborg
Nu er det en kendsgerning,
at Røde Mølle fortsætter som udlejningsejendom, dog ikke i IPA
regi.
Udlejningen er overtaget af et
firma i Middelfart, som hedder “MOB sommerhusudlejning” tlf. 6441 2322. Nu kan huset lejes af
ALLE, hvilket giver et større kundeunderlag.
De vil gerne fortsætte med IPA
medlemmer og det til en særpris, der bla. betyder en forlænget weekend til ca. 7800 kr. Det
er over 3000 kr. billigere end øvrige lejere. Der vil i det næste IPA Nyt være
en artikel om overnnævnte overdragelse.
Røde
Mølle er oprindelig en vandmølle, hvor der også var indrettet
bolig til mølleren. Vandhjulet fandtes i den lille bygning, som findes på østsiden af ejendommen.
Vandet fra Hvidkilde Sø var drivkraften og man kan stadig se slusen, som regulerede
vandmængden.
Røde Mølle er en stor hvidkalket
vinkelbygget murstensejendom, men med bindingsværk i sidefløjen. Der er stråtag på hele ejendommen.
Den blev opført ca. år 1800 og blev ca. 150 år senere bygget om til restaurant med spisestue i
Tyroler stil. Det tidligere kværnrum, hvor melet blev malet, blev indrettet som spiselokale med
mursten på gulvet.
Restauranten lukkede i 1986 efter at have skiftet ejere et par gange inden da.
Røde Mølle er indrettet med,
festlokale, TV-stue, køkken, hall m. pejs, som ikke må benyttes p.g.a. brandfaren, en
kælder/bryggers med stålborde og 10 værelser med i alt 34 sengepladser, 4 badeværelser med toilet
samt et herre- og dametoilet. I kælderen er der en professionel opvaskemaskine af mærket KEN.
Festlokale/spisestue med plads til 48 personer plus en indvendig balkon i 1. sals højde til
yderligere 12-14 personer. Her står også et klaver.
TV-stuen med 3 sofaborde og tilhørende stole, TV og DVD/CD afspiller. Fra musikanlægget er der
ledninger til højtalere i spiselokalet.
Det store køkken er indrettet med 4 komfurer/ovne, 4 køkkenvaske, 5 køleskabe og et fryseskab,
elkedler, brødrister og mikroovn foruden bestik m.v. til 50 personer.
Sengepladserne er fordelt på værelserne som følger:
- Værelse 1 har 4 senge, en dobbeltseng og køjesenge
- Værelse 2 har 4 senge, det samme
- Værelse 3 har 2 enkelt senge,
- Værelse 4 har 2 enkelt senge,
- Værelse 5 har 3/4 senge, en dobbeltseng og en sovesofa
- Værelse 6 har 2 enkelt senge,
- Værelse 7 har en dobbeltseng (140 cm),
- Værelse 8 har 3/4 senge, en dobbeltseng og en sovesofa
- Værelse 9 har 4 senge, en dobbeltseng og køjesenge og
- Værelse 10 har 5/6 senge, en dobbeltseng, køjesenge og en sovesofa.
Værelserne 7-10 er i sidefløjen med indgang fra gården. De 4 værelser deler parvis et
bad/toilet.
Værelserne 1-6 deler to badeværelser og de to ekstra toiletter. Tryk her for at se
plantegning.
|