
Røde Mølle er oprindelig en vandmølle, hvor der også var indrettet bolig til mølleren.
Vandhjulet havde til huse i den lille sidebygning på Røde Mølles østside hvor vandet fra Hvidkilde sø leverede kraften.
Røde Mølle er opført ca. år 1800 og senere ombygget til restaurant med spisestue i Tyroler stil. Det tidligere kværnrum, hvor melet blev malet, er nu indrettet som spiselokale.
Restauranten lukkede i 1986 efter at have skiftet ejere et par gange i løbet af de sidste få år.
Ejendommen består af en stor vinkelbygget murstensejendom, der er hvidkalket og med sidefløjen opført i bindingsværk. Der er stråtag på hele ejendommen. På østsiden af sidefløjen løber en å, der i vandmøllens tid trak møllehjulet. Møllehjulshuset er bevaret.
 
Røde Mølle er indrettet med, festlokale, TV-stue, køkken, hall m. pejs, som ikke må benyttes p.g.a. brandfaren, en kælder/bryggers med stålborde og 10 værelser med i alt 34 sengepladser, 4 badeværelser med toilet samt et herre- og dametoilet. Festlokale/spisestue med plads til 48 personer plus en indvendig balkon i 1. sals højde til yderligere 12-14 personer. Her står også et klaver. TV- stuen med 3 sofaborde og tilhørende stole, TV, DVD og CD afspiller. Fra musikanlægget er der ledninger til højtalere i spiselokalet. Det store køkken er indrettet med 4 komfurer/ovne, 4 køkkenvaske, 5 køleskabe og et fryseskab, elkedler, brødrister og mikroovn foruden bestik m.v. til 50 personer. I kælderen er der en professionel opvaskemaskine af mærket KEN.
Sengepladserne er fordelt på værelserne som følger:
- Værelse 1 har 4 senge, en dobbeltseng og køjesenge
- Værelse 2 har 4 senge, det samme
- Værelse 3 har 2 enkelt senge,
- Værelse 4 har 2 enkelt senge,
- Værelse 5 har 3/4 senge, en dobbeltseng og en sovesofa
- Værelse 6 har 2 enkelt senge,
- Værelse 7 har en dobbeltseng (140 cm),
- Værelse 8 har 3/4 senge, en dobbeltseng og en sovesofa
- Værelse 9 har 4 senge, en dobbeltseng og køjesenge og
- Værelse 10 har 5/6 senge, en dobbeltseng, køjesenge og en sovesofa.
Værelserne 7-10 er i sidefløjen med indgang fra gården. De 4 værelser deler parvis et bad/toilet. Værelserne 1-6 deler to badeværelser og de to ekstra toiletter. Tryk her for at se plantegning.
|