English Danish French German Italian Spanish
IPA redaktør login



ATRIUMGÅRDEN
06
feb
2009
Huset Udskriv
artiumgarden
I klitterne kun ca. 300 m fra Vesterhavet ligger den mere end 150 år gamle "Atriumgård", der gennem generationer har tjent som hjem for fattige bønder og fiskere.
De fire stråtækte længer danner rammen om den lille gårdsplads, hvor toppede brosten er bevaret i meget smukke mønstre.

I dag er Atriumgården et IPA-hus nænsomt restaureret i typisk vestjysk bondestil med bjælkeloft, håndmalede blomstermotiver på dørene og flere andre sjove detaljer.

Atriumgården har 8 forskellige velindrettede dobbeltværelser med mulighed for at imødekomme næsten ethvert ønske. Der er to store badeværelser med brus - og nok af varmt vand. Et lille thekøkken med hyggekrog og et stort moderne fælleskøkken, der indeholder alt hvad der skal til. Den store fællesstue har fritliggende bjælker, og loftet er ført helt op til hanebåndene. Den er indrettet med fyrretræsborde, sofagruppe, skab i almuefarver med håndmalede blomster. Bar med baldakin. Det er herfra at stereoanlægget med CD.er og kassettebåndoptager betjenes. I entreen findes garderobe med opslagstavle og telefon. Kort sagt alle de faciliteter, der skal til for at skabe en dejlig ferie eller et week-endophold.
 
Servo per Amikeco