English Danish French German Italian Spanish
IPA redaktør login



E-mail Udskriv

Arrangementkalender

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
Ipa-turen 2010 til Færøerne.
Dato:
22.06.2010 - 29.06.2010
Kategori:
Midt- & Vestjylland

Beskrivelse

IPA- TUREN 2010 TIL FÆRØERNE.

F00388F1130F1137 F00765

Fra tirsdag den 22. Juni 2010 til tirsdag den 29. Juni 2010 med flyafgang fra Billund, hvor mødetiden er kl. 1300.

Kl. 1450 afrejse med Atlantic Airways fra Billund, der flyves på økonomiklasse, hvor der serveres en sandwich ombord. Kl. 1555 ankomst til Vägar, Færøerne, og derfra med bus til Torshavn, hvor vi indlogerer os på hotel Torshavn, www.hoteltorshavn.dk, et godt 3-stjernet hotel i centrum af Torshavn med udsigt over fiskeri-og lystbådehavn. Flyvetiden ca. 2 timer.

Der er arrangeret tre heldagsture til:

  • Vestmannabjørgini, fuglefjeldet, hvor der sejles gennem smalle sunde, ind i dybe grotter, formet af brændingen gennem millioner af år og tæt til den over 600 m høje lodrette klippevæg. Om foråret sejles der får ud til Vestmannabjergene, fårene hejses op til det frodige græs på toppen og ned igen om efteråret og sejles hjem. Derfra videre over ”Atlanten” til Mykines, Færøernes vestligste ø. Mykines er bla kendt for sin bestand af søpapegøjer, lunder. Turen er vejrafhængig.
  • Eidi-Gjögv, hvor vi kører langs Streymoys kystvej nordpå og via broen vid Streymin til øen Eysturoy. Herfra går det til Eidi og Gjögv. Undervejs byder den enestående natur på flotte kig til de fritstående klipper ”Risin og Kellingin” og til Færøernes højeste fjeld. I Gjögv besøger vi bla den flotte naturhavn og i Eidi er der et glasværksted.Pensioneret læge Knud Jacobsen, tidligere amtsrådsmedlem, arbejder i perioder som læge på Færøerne i byen Eidi. Vi har været i forbindelse med ham og fået en aftale i stand mandag den 28. juni, hvor han vil fortælle om sin lægegerning på Færøerne.
  • Klaksvik hvor vi bla besøger Færøernes eneste bryggeri. Her serveres smagsprøver på både fast og flydende Færøsk føde. I byen ser vi Christianskirkjan, hvor altertavlen er malet af Joachim Skovgaard til Viborg domkirke. Vi besøger også en af de lokale kunstmalere i byen.

Vandretur fra Torshavn til Kirkjubøur, som gennem middelalderen var Færøernes kulturelle centrum. En vandretur på ca. 2,5 timer. Har man glemt traveskoene kan man køre med bussen ud, og hente de som har gået turen, så alle har mulighed for at opleve seværdighederne i Kirkjubøur.

Vi skal selvfølgelig også opleve Torshavns seværdigheder, ligesom vi har kontaktet IPA-Torshavn for en sammenkomst.

Vi undersøger muligheden for en evt. fisketur på Atlanten, hvis der er interesse for det.

Vi har allieret os med Holstebro rejsebureau, der står for fly og hotel. Efter lange og svære forhandlinger er det lykkedes at få prisen presset ned til 9.000,- per person. Inkl. i prisen er: fly Billund-Færøerne t/r, alle kendte skatter og afgifter, 7 nætter på hotel Torshavn med halvpension.

Sejltur til Vestmanna og Mykines, buskørsel, entré, bryggeribesøg og guide er ligeledes inkluderet i prisen.

Vi har undersøgt priser hos flere selskaber. ”Vores tur” ligger ca. 1/3 under rejseselskabernes priser.

Ikke inkluderet i prisen er afbestillingsforsikring, som de fleste har i forvejen, men undersøg lige for god ordens skyld.

Tillæg for enkeltværelse 2600,-. Som vanligt giver IPA kassen et tilskud til medlemmerne.

Der er mulighed for ekstra dage på egen hånd, som aftales/bestilles ved tilmelding.


Da tiden er meget presset, skal vi have et hurtigt svar for at se, om der er tilstrækkelig tilslutning,
senest den 10 FEB. 2010.


På vegne af IPA-Herning

Mvh. Birgit og Steen.
97136167
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Servo per Amikeco