Midt- og
Vestjyllands Politi
Velkommen til IPA Kreds 3 - midt- og Vestjyllands Politi
IPA kreds 3 er geografisk placeret i Danmarks
største politikreds. Vi dækker 11 kommuner: Ikast-Brande, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro,
Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø kommuner.
Politikredsens hovedstation er placeret i Holstebro, og lokalpolitistationerne
findes i Ringkøbing, Herning, Viborg, Silkeborg, Skive og Thisted. Heraf har politistationerne i
Holstebro, Herning, Silkeborg og Viborg døgnberedskab.
Foruden hovedstationen og lokalpolitistationerne findes der nærpolitistationerne
samt landpolitistationerne.
Midt- og Vestjyllands Politikreds har 582.377 indbyggere (ultimo 3. kvt.
2010) , og dækker et areal på 9.607 km2, som strækker sig fra Vejlerne ved Thisted i nord til Tipperne i
den sydlige ende af Ringkøbing Fjord, og fra den jyske vestkyst til Silkeborg i øst.
Politikredsen er kendetegnet ved et meget varierende landskab med kyststrækningen
langs den jyske vestkyst, områderne der grænser ud til Limfjorden, og store skov- og søområder. Det varierende
landskab betyder, at indbyggertallet stiger betydelig i sommerhalvåret i store dele af politikredsen – kort
sagt – der er højt til himmelen og der er masser af plads med en skøn natur.
Endnu engang velkommen
Bestyrelsen
IPA Kreds 3
|